Hvad kan vi hjælpe med?

Småbørn 0-5 år

Her kan du læse mere om, hvordan du skal varetage de yngstes tænder

Pas på mælketænderne !

  • Allerede når den første tand kommer frem, skal tandbørstningen begynde.
  • Det er vigtigt, at det er en voksen, som børster barnets tænder.
  • Dyp aldrig sutten i sukker eller honning.
  • Giv aldrig juice, sød saft, kakaomælk eller drikkeyougurt i sutteflasken.
  • Hvis barnet skal have medicin, bør det være sukkerfri.
  • Er der problemer eller spørgsmål vedrørende jeres barns tænder, er I altid velkomen til at kontakte os.

Tandfrembrud

Tallene er vejledende

Tandbørstning

  • Du skal begynde at børste dit barns tænder, så snart du kan se en lille hvid tandspids, som er kommet igennem tandkødet
  • Dit barn skal have børstet tænder 2 gange om dagen. En gang om morgenen og en gang om aftenen
  • Du skal bruge en tandbørste, hvor tandbørstehovedet passer i størrelsen til dit barns mund 
  • Skaftet på tandbørsten må gerne være lige så langt som på en voksen tandbørste
  • Skaftet skal ligge godt i hånden på dig, fordi det er dig, der skal børste tænderne
  • Du skal bruge tandpasta med fluor
  • Du kan vælge børnetandpasta eller voksentandpasta
  • Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger en børnetandpasta, skal dit barn skifte til voksentandpasta, når der kommer voksentænder omkring 6-års alderen
  • Du skal bruge den mængde tandpasta, der passer med dit barns lillefingernegl
  • Dit barn må gerne synke tandpastaen

Sut

 

  • Dit barn skal bruge en sut, der er CE-mærket. Når sutten er CE-mærket, kan den ikke skilles ad i flere dele, og dit barn kan ikke komme til at sluge dele fra sutten
  • Brug af sut kan medføre skæve tænder. Brug derfor sutten så kort tid som muligt.
  • Dyp aldrig sutten i sukker, honning, sodavand eller andre søde ting, da dit barn kan få huller i tænderne
  • Af hensyn til udviklingen af dit  barns sprog, er det en fordel, at dit barn ikke har sutten i munden, når I taler sammen
  • Af hensyn til dit barns tandstilling vil det være godt, hvis du vænner dit barn af med at bruge sut i 3-års alderen

Tricks til afvænning af sut

 

 

 

 

 

 

For nogle børn er det ikke svært at blive vænnet af med at bruge sut og for andre er det lidt sværere.

Det er godt at vælge f.eks. en ferie eller nogle fridage til afvænningen. Her har du mere overskud til, at dit barn eventuelt græder og er lidt længere tid om at falde i søvn. 

Vi har beskrevet nogle metoder, du kan prøve, hvis dit barn har lidt svært ved at skulle undvære sutten.

  • Du kan tage dit barn med på besøg på tandklinikken og hæng dem på Vores fine suttetræ.
  • Du kan aftale med dit barn, at I sender sutterne til julemanden. Du kan få dit barn til at lave en tegning til julemanden, som kan lægges i en kuvert sammen med sutterne. Lad dit barn putte brevet i postkassen.
  • Du og dit barn kan sammen smide sutterne i skraldespanden.
  • Du kan binde dit barns sut fast til sengen, så dit barn skal gå hen til sengen, hver gang det har lyst til at sutte. På den måde har dit barn fri adgang til sutten, men kan ikke gå rundt og lege med sutten i munden. Lidt efter lidt mister dit barn interessen for at sutte, fordi det er blevet lidt besværligt.

Dette var blot nogle af de metoder, du kan bruge. Du skal finde den metode, der passer bedst til dig og dit barn.

Når du har besluttet dig for, at dit barn skal vænnes af med at bruge sut, er det vigtigt, at du ikke har en sut i reserve til nødstilfælde. Det kan være svært ikke at give sit barn reservesutten, hvis det græder og vil have sin sut.

Sutteflaske

  • Brug sutteflasken til modermælk, modermælkserstatning eller vand.
  • Modermælk indeholder sukker, så husk at børste dit barns tænder.
  • Når dit barn er ca. 6 måneder, kan det drikke af en kop og behøver ikke sutteflasken for at få noget at drikke.
  • Hvis du ønsker, at dit barn skal have sunde tænder, så undgå at komme sodavand, juice, cacaomælk eller andre læskedrikke i sutteflasken.
  • Dit barn har ikke brug for at ligge med en sutteflaske om natten. Hvis dit barn vågner og er tørstig, kan det drikke vand af en kop

Amning

  • Modermælk indeholder sukker, så husk at børste dit barns tænder

Det første besøg

Dit barn bliver indkaldt 1. gang, når det er 2 år.

Ved besøget snakker vi med dig om dit barns tænder, tandplejevaner og informerer dig om vores tandplejeordning.
Gennem leg viser vi dit barn stolen, som kan køre op og ned, lyset, spejl, sonde (følepind) og luftpusteren.
Det er ikke altid, vi ser på tænderne. Det kommer lidt an på, hvordan dit barn reagerer. Det er vigtigt for os, at dit barn får en god oplevelse i forhold til at gå til tandlæge fremover.

Tandbørstestillinger

Du skal børste dit barns tænder indtil det er 10-12 år.
Dit barn må gerne øve sig, men du skal børste efter, så tænderne bliver rene.

Først i 10-12 års alderen er dit barns finmotorik færdigudviklet, så det selv kan børste tænder.

Du kan sidde eller stå med dit barn, når du børster dit barns tænder.

Du kan lægge dit barn ned, så du har nemt ved at kigge ind i munden, når du børster. Barnet kan f.eks. ligge på puslebordet, i sin seng, i sofaen, på gulvet osv.

Du kan sætte dig på toilettet med dit barn stående foran dig. Dit barn skal læne sit hovede ind mod dig, så du kan kigge ind i munden.

Er det svært for dig at få lov til at børste dit barns tænder, kan I være to om opgaven. 
Sæt jer på en stol over for hinanden og læg barnet, så den ene har barnets hovedet i skødet og den anden har resten af barnets krop på skødet. Den der har hovedet i skødet skal børste barnets tænder, mens den anden holder styr på barnets arme og ben.

Medicinforbrug

Hvis dit barn skal have medicin, skal du bede lægen om at få medicin uden sukker. Sukkeret i medicinen kan give caries (huller) i tænderne.

Kontakt

Senest opdateret 18. juni 2018